Der er mange fordele ved spørgeskemaer, og denne metode er meget ofte anvendt af alle typer af virksomheder. Det er mange år siden, at virksomheder fandt ud af de mange effektive fordele, der er ved at benytte sig af spørgeskemaet, for det giver et indblik i forbrugernes behov, tendenser og vaner, som man ellers ikke kan komme i besiddelse af. Det koster naturligvis tid og penge at sætte et spørgeskema i gang, men pengene er helt bestemt godt givet ud. Med sådanne kan man nemlig undersøge en større gruppes holdninger til hvad som helst. Man skal naturligvis sørge for at undersøge noget, der er relevant i forhold til den type af virksomhed, man driver.
Sådan udformes et spørgeskema
For at gøre brug af alle de fordele, der er ved et spørgeskema, så skal det udformes korrekt. Det gøres ved, at man som det første finder ud af, hvad det er for en type af information, man ønsker at indhente, og hvad det er, det egentlige formål er med undersøgelsen. Ønsker man at undersøge befolkningens præferencer med henblik på det ene eller det andet, fordi man eksempelvis overvejer at lancere et nyt produkt eller et nyt tiltag, så er det dette, man skal stille spørgsmål til. Har man brug for at spørge om, hvad folk har af mening om eksisterende produkter eller serviceydelser, eller hvad de ønsker for fremtiden, så er det her, der skal sættes ind. Der er uendelige muligheder med et spørgeskema, og for at det bliver så effektivt som overhovedet muligt, så skal det som udgangspunkt indeholde minimum 10 spørgsmål. Man skal sørge for at spørge i dybden til det, man ønsker at spørge om, og jo flere “ja” og “nej” spørgsmål, man kan have med, jo mere effektivt kan det vise sig at blive. Det kan dog også være fordelagtigt at afslutte med et eller flere spørgsmål, hvor forbrugerne skal anføre deres helt egen og personlige mening.
Derefter skal man finde ud af, hvor mange respondenter, man har brug for, og 1.000 stk. er et rigtig godt sted at starte. Så kan det i de fleste tilfælde være nok til, at man kan tale om en generalisering. Kan man få endnu flere, så er det naturligvis at foretrække, mens mindre også kan gøre det. Ved man ikke, hvordan man kommer i gang, så kan man rette henvendelse til en virksomhed med forstand på spørgeskemaer, der tilbyder professionelle tjenester.